Ikke muligt med Fælles Solcelleanlæg i Smøl !

Efter vores sidste møde på fabrikken 19/4 har arbejdsgruppen og bestyrelsen haft kontakt til Syd Energi. Vores mål var, at få SE med i projektet, så vi kunne få lavet en særaftale omkring nettomålerordningen.

Vi har den 29/5 haft møde med underdirektør Per Munk Jensen fra SE, og SE vil ikke gå ind i vores projekt og støtte os økonomisk med en særaftale.

Vi må gerne lave et fællesanlæg, men vi kan ikke få afregningsformen under nettomålerordningen, og så hænger økonomien ikke sammen.

Nettomålerordningen betyder, at der installeres en ekstra måler i den enkelte husstands elmåler, som registrerer hvad man producer og forbruger af el, så man kun betaler for nettoforbruget.

Per Munk Jensen fra SE, udtrykte bekymring for at netto målerordningen vil blive afskaffet inden længe, af den simple grund, at staten mister penge på ordningen!

Hvis du/I påtænker at installere solceller, vil være en god ide, at få lavet en ansøgning til Energinet, om at komme under nettomålerordning. Henvisning til www.energinet.dk  -solceller og andre VE-anlæg, med information og blanketter til nettoafregning.

På Sønderborg kommune hjemmeside kan man finde yderligere oplysninger vedr. solceller http://ipaper.ipapercms.dk/SnderborgKommune/TeknikogMilj/Solcelleguide2012/

Venlig hilsen

Ingebeth Clausen

Smøl solcelle arbejdsgruppe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *