Formandens beretning.

Formandens beretning 2015

 

Siden sidste generalforsamling har vi afholdt 8 bestyrelsesmøder + et fællesmøde med de andre laug fra Broagerland.

Alle bestyrelsesmøder er åbne og bliver bekendtgjort på hjemmesiden og Facebook – Smøl City

 

Januar

30/31 januar arrangerede Sønderborg kommune på Havnbjerg skole, en mini landsbyhøjskole hvor Sussi, Yvonne og jeg deltog. Et par gode dage med spændende indlæg af bl.a. Steen Møller fra Friland. ”Slip energien løs og vær på forkant” var overskriften, og handlede om iværksætteri- madkultur- og affald, og input til vores udviklingsplaner, der skal revideres.

Februar

23/2 havde vi vores første fællesmøde med de andre laug fra Broagerland. Vi var i alt 15 deltagere fra de fem laug, og vi havde en snak om, hvad der sker rundt på Broagerland – gendarmstien der er opgraderet til europæisk vandrevej og det har medført at nogle har etableret Bed & Breakfast . Vi har udarbejdet en fælles velkomstpakke som Sussi har været involveret i og BIB arbejder med en cykelfærge til Holnis. Vores næste fællesmøde afholdes 12/10 og vil mest handle om Spejderlejren 2017.

Marts

Den 5/3 var jeg til møde i Landsbyforum – et forum hvor alle repræsentanter fra landsbylaugene kan deltage – Der blev bl.a. drøftet fælles rengøring af veje og områder, DN arrangerer en fælles affaldsindsamling i april, hvor kommunen stiller container gratis til rådighed. Vi synes det er en måned for sent, så derfor samlede vi affald på ”gammel vej” i marts. Men da det ikke var den officielle affaldsindsamlingsdag, kunne vi ikke få nogen container. Jeg har spurgt Landsbyforum om vi kan få en anden ordning, så vi får en gratis container til forårsrengøring når det passer os. Fælles forsikring for alle laug til f.eks. forsikring af løsøre. Udgangspunktet er, at når vi får det samme tilskud skal vi også dele udgiften lige. Der arbejdes med sagen.

April

17/4 karseevent, hvor vi ville plante karse i hullerne i vejen, men kommunen havde hørt om vores event og lappede hullerne inden, så ingen event kun øl og pølser.

20/4 Landsbyforum inviterede til fællesmøde på Kær. Alle landsbylaug var repræsenteret + politikere og udvalgsformænd – emnet ”Kom og vær med til at mindske afstanden mellem ord og handling”. Der blev orienteret om indsatområderne for 2014-2017, Spejderlejren – Kær Vestermark – Ideer omkring   kommunikation og dialog mellem borger, kommune og embedsmænd, vores opråb har nu resulteret i at vi har fået 2 kontaktpersoner i kommunen, som vi kan henvende os til, og at vi bliver orienteret om sager som har betydning for os. Sussi, Niels Warming og jeg deltog.

30/4 Sønderborg Kommune har bevilliget 1000 kr pr landsby til brug i frivilligsugen – uge 39 – Vi vil bruge dem til fællesspisning i forbindelse med generalforsamlingen. Udviklingsplanen ligger stille –  håber, på input ved generalforsamlingen.

 

 

 

Juni

8/6 Den 15/5 forespurgte vi kommunen om vi kunne købe påskeliljeløg gennem dem, til at sætte i de grønne rabatter i byen + træer til alleen. Den 20/5 havde vi besøg af Kristian fra Vej og Trafik, og han lovede at vi kunne få påskeliljeløg, vi skulle bare selv sætte dem. Så vi har brug for hjælpere når de forhåbentligt  snart kommer. Han var ikke afvisende med hensyn til træer, han mente, at det kunne lade sig gøre, mod at vi selv vandede dem, men han skulle have accept fra sin chef. Vi har ikke hørt mere. Vi har forsøgt med dyrkning af grøntsager i halmballer, og det har ikke været en succes, men vi prøver igen til næste år.

Juli

30/7 Sussi havde søgt komiteen for Træskulpturfestivallen om en skulptur til Smøl, men fået afslag. Uge 39 -Sussi deltager i en kunstudstilling på Kværs præstegård. Vi har haft kontakt til Nybøl/Stenderup landsbylaug om cykelsti og hastighed på Nybøl Landevej. Nybøl/Stenderup har gennem længere tid været i dialog om cykelsti og vi bakker op om deres initiativ, samtidig med vi ønsker nedsat hastighed på Nybøl Landevej udfor indkørslen til Smøl. Svend Erik har skrevet til kommunen, men vi har ikke fået nogen tilbagemelding. 4-9/11 er der Landsbyhøjskole på Gråsten Landbrugsskole, Sussi og jeg deltager.

 

Opslagstavlen.

Når der er nyt er flaget hængt ud

 

Vi har haft:

Julefrokost hos Lars og Joan

Første søndag i advent – juletræet tændes

Fastelavnsfest hos Jesper og Sarah

Skt. Hans

Sejltur i samarbejde med BIB

 

Desuden har der været

Korporationsskydning

Smølfest.

Orientering.

Der er lavet skilte med piktogrammer af kop, cykelførstehjælp og vand.

 

Foredrag Niels Paulsen 29/10

Er der nogen der har gamle billeder fra Smøl, vil vi gerne låne dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *