Formandens beretning- 2013

Generalforsamling den 25-10-2013

Formandens beretning.

Sden sidst:

Vi har holdt 4 bestyrelsesmøder + møde med Sille og Connie ( fra kommunen ) om de nye regler for solcelleanlæg. Vi er ikke meget for at bruge mere tid på det, men er åbne for nye muligheder for fællesanlæg. I den forbindelse har vi snakket med Energirådgiver Carsten Sohl og formanden for solcellelauget i Billum. De havde lovet tilbagemeldinger, hvis der var nye tiltag, men vi har ikke hørt noget.

Vi har opsagt lejemålet af ”Parken” den 20-12 og har genetableret den – fjernet bord og bænk , fliser, sået græs i bålstedet m.v.

For at få  tilskuddet fra Kommunen, skulle vi oprette CVR. Nr for frivillige foreninger, oprette NenID og Digitalsignatur. Ingebeth har brugt en del krudt på det, men det skulle være på plads nu. Vi har i hvert fald fået vores tilskud (5500 kr).

Jørn og Marianne havde arrangeret vinaften  den 16/11 i Halmhuset i Skodsbøl, hvilket var en god aften, hvor vi også smagte andet end vin – det må de gerne gentage.

Den 14/5 var vi på tur il Nydambåden, 22 deltagere hørte Lars fortælle om projektet.

Den 27/5 var 12 Smølkvinder på Ladywalk i fint vejr og godt humør.

Sussi og Aage har ”råbt op” over for kommunen, om trafikken på Nybøl Landevej, vores dårlige asfalt og manglende forgængerovergang  i krydset ved Broager – uden resultat.

Der var korporationsskydning den 14/6 med 20 deltagere.(200m på Skrækkehøj)

Skt. Hans med fællesspisning – grill og fadøl – i vores carport med 25 deltagere. Der var arrangeret fælles fakkeloptog med arbejdsgruppen fra den nye Broager hal. I sidste sekund blev det pludselig os, der skulle holde velkomsttale og synge for. Arbejdsgruppen sætter noget i gang, men gør det ikke færdigt – ikke i orden.

Vi har købt et festtelt, som med stor succes blev indviet til Smølfesten – teltet kan lejes til arrangementer/fester i byen for 500 kr.

Der er blevet holdt et par møder den 3/9 + 16/9 angående fælles jordvarmeanlæg. Informationsmateriale er sendt ud til alle husstande og 8 har meldt sig mere eller mindre interesseret. projektet er sat i gang, og det bliver spændende om det lykkes for os. De berørte husstande er blevet vurderet af en energikonsulent, så nu venter vi på et oplæg.

Opslagstavlen bruges af lauget, men er stadig til fri afbenyttelse af alle i byen, hvilket også gælder hjemmesiden – via Sussi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *