Informationsmøde torsdag 29.september

Informationsmøde torsdag den 29. september kl.  19.30 i Kantinen

på Maskinfabrikken.

 

 

Bæredygtige landsbyer med fællesløsninger på energiområdet

 

Baggrund:

I Kommuneplan 2009-2021 står, at det skal være fordelagtigt for beboerne at vælge miljøvenlige og energieffektive løsninger i landdistrikterne. Landdistriktsudvalget sætte fokus på livet på landet, og anbefaler derfor, at der tænkes i nye løsninger i de tyndt befolkede områder, der ikke har samme muligheder som byboerne for at vælge nye og miljørigtige og økonomiske energiløsninger.

Bestyrelsen for Landsbylauget har deltaget i nogle af de møder der har været afholdt, og Smøl er udvalgt til at være testlandsby indenfor solcelleenergi. (Se den foreløbige projektbeskrivelse på Smøls hjemmeside www.smoel.infoland.dk ). Projektet vil blive udarbejdet af ingeniørstuderende fra Syddansk Universitet og støttes af Landdistriktsudvalget og ProjektZero.

De ingeniørstuderende skal udarbejde et projekt, der beskriver etablering og økonomi af et fælles solcelleanlæg for Smøl, samt drift, ejerskab m.m. De vil i den forbindelse måske sætte sig i kontakt med den enkelte husstand, for at fastlægge det aktuelle energiforbrug, fyringsmetode mm.

Det kan derfor være en hjælp for de studerende, hvis I på forhånd kunne giver besked om I er interesserede eller ej. Dette må meget gerne ske i denne uge via sms eller ring til én fra bestyrelsen (fx Sarah 26 806 433) eller send en mail til smoel.22@it.dk.

Bestyrelsen holder møde med de studerende i uge 38.

Informationsmøde holdes den 29. september hvor projektet vil blive præsenteret og bl.a. Poul Valdemar Nielsen fra Landdistriktsudvalget (under Kultur & Fritid)  og de studerende vil informere om projektet.

Mvh

Bestyrelsen for Smøl Landsbylaug

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *