Fælles udviklingsplan

Hej Smøl

 

Sønderborg Kommune er i gang med at udarbejde en bystrategi for Broager by og afholdte derfor i september et borgermøde.

Der kom en masse input, som kommunen kan arbejde videre med. Samtidig skal der laves en fælles udviklingsplan for Broagerland. Udviklingsplanen skal laves i fællesskab af de fem landsbylaug på Broagerland, og beskrive den udvikling som beboerne på Broagerland forventer vil ske i de næste år.

Landsbylaugene har været samlet til det første møde, hvor Broager Udviklingsforum også var repræsenteret. Vi skal tænke Broager by og Broagerland som en helhed, derfor er det vigtigt med et bredt samarbejde. På vores første møde handlede det om, at få samlet alle ideer og visioner, og få nedsat nogle arbejdsgrupper.

 

Der hele handler om udvikling – hvordan udvikler vi Broager/Broagerland, hvordan kommer vi derhen og hvad skal der til.

 

  • Skal Broager/Broagerland være et frilandsmuseum?

 

  • Eller, det går jo meget godt, så hvorfor lave det om?

 

  • Eller, et Broagerland, hvor der står 10 vindmøller, så vi bliver selvforsynende med energi?

 

  • Eller, et Broager/Broagerland omdannet til et Lalandia?

 

  • Hvordan kan vi gøre Broager/Broagerland til et attraktivt sted at bo?

 

  • Hvordan kan vi udbygge mulighederne for, at turister kan overnatte på Broager/Broagerland?

 

Det er blot nogle af de spørgsmål, man er nødt til at stille inden man går i gang.

 

 

Skal vi være en del af udviklingen, eller bare lade stå til. Vi har alle et ønske om, at vi skal bevare naturen, historien og kulturen på Broagerland, men vi vil jo også gerne være en del af udviklingen. Vi vil gerne bevare landbruget, forretningerne i Broager, skolen, o.s.v. og det kræver tilflytning og ikke fraflytning, og at vi tænker nyt.

Udkants Danmark kan vi glemme, det er et dumt ord, som kun bliver brugt af dem, der ikke ved, hvilken værdi det har, at bo i små byer på landet

Vi kan kun opfordre jer til at følge med på Broager.dk, deltage i debatten, komme med ideer, gå ind i arbejdsgrupper o.s.v.

 

Naturen i byen – byen i naturen

Sussie og Ingebeth

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *